En diagnose kan have stor betydning for, hvordan man sanser, kommunikerer, regulerer følelser og håndterer krav i hverdagen. Derfor tager vi ADHD, autisme og infantil autisme alvorligt i tilrettelæggelsen af et forløb.
Vi ser samtidig på den enkeltes styrker, belastninger og omgivelser. Med den forståelse arbejder vi konkret med struktur, forudsigelighed, relationer, kravtilpasning og strategier, der kan bruges i hverdagen.
Vi samarbejder med kommuner, institutioner, familier og private om målrettede indsatser, hvor det faglige match og den løbende opfølgning er en del af arbejdet.